Grundal.dk
Forside > Modeltog > Udstillinger mv > Køge 2011

Køge 2011

 

Efter et års pause ville DMJU igen afholde en modeltogsudstilling. Denne gang i Køgehallerne, hvor de havde lejet begge haller for weekenden. N-modulgruppen var med, og da Køgehallerne ligger 10 min på cykel hjemmefra var jeg naturligves med, med mit modul.

Opstillingen startede fredag eftermiddag, og det ser altid lettere kaotisk ud når vi starter, men efterhånden fik vi det til at blive en fin bane.

Overgangene mellem modulerne finjusteres

Så ligner det efterhånden en modeljernbane...

...og vi kan endelig starte på prøvekørslerne.

Da udstillingen åbnede kl 10.00 blev hallerne hurtigt fyldt godt op.

Som N-kører så jeg ikke de store nyheder på standene, men jeg fandt dog denne Arriva-Lint hos Felderbanen. Den er kommet på ønskelisten.

Lækkerier fra Freja Modeltog, men desværre kun i H0

Men heldigvis var der nogle fine modelbaner at kigge på.

Helsingør modulerne var der med en model af Helsingør station. Når de engang får noget landskab og nogle bygninger kan det blive rigtigt flot.

S-tog til Helsingør. Det ville nok fjerne nogle problemer for DSBFirst.

Lige overfor N-modulgruppen stod Togklubben 1:32. De kørte meget med rygende damplokomotiver. Der ser godt ud, men kunne også lugtes. Der var visse fordele ved at være forkølet dén weekend.

Søndag eftermiddag indledte vi en venskabelig dyst med 1:32 drengene om hvem der kunne køre med det længste tog. Vi lagde ud med at fortælle over højttalerne at vi nu kørte med et tog på 41 vogne. Den ville de overgå, så de oprangerede et godstog med 43 vogne, hvorefter de ikke havde flere vogne. Så satte vi trumf på og koblede yderligere 15 vogne på, til et tog på 56 vogne. Næste gang må de jo se om de kan få revanche :-)

 

En anden klub som kørte med lange tog var amerikanerklubben Golden Spike.

Ganske som ved sidste udstilling i Århus havde DMJU udskrevet en konkurrence om at lave det flotteste diorama. Det gav nogle flotte og meget forskellige dioramaer. Afstemningen om det flotteste diorama var en publikumsafstemning.

Der var et enkelt skala N diorama, så som N-kører starter jeg med det. Det fik 2. præmien

Et lille diorama med et trinbrædt. Den ene ventende passager har åbentbart ventet længe på toget. Hun blev senere rejst op.

Occams borgdiorama i 0e. Det har mange herlige detaljer og fik 3. pladsen

Et lidt atypisk diorama, en gennemskæring på Vestbanen i vintervejr. Selv fotografens fodspor er med.

En lille Køf-remise

Vindermodulet, i skovens dybe stille ro. En fuldt fortjent vinder med mange fine detaljer, og en fin historie bagved.

Men tilbage til klubanlæggene, G-modulforeningen var ved siden af os.

Men tilbage til N-Modulgruppens anlæg for en kort bemærkning. Lørdag fik vi besøg af N-klubben i Struer. De havde denne ombyggede og ommalede Minitrix MY'er med, som vi straks sendte ud at køre på banen. Flot ser den ud, og den er blevet udstyret med en 5-polet motor og kørte forrygende.

Sydvestjysk Modeljernbaneklub fra Ølgod var der med en station, som de samkørte med MJK Stationsbyen.

I vendesløjfen havde de udstillet en Caroliner M/S Samka som de er ved at få bygget.

Ef flot skib som pynter på enhver modelbane

Forbindelse over mod MJK Stationsbyen. Her måtte de imrovisere, da der var et bord som ikke kunne flyttes.

Stationsbyen fra Avedøre havde nogle rigtigt flotte moduler med mange fine detaljer.

Spor 0 klubberne var gået sammen om en fælles stand hvor de havde udstillet DMJK's modulanlæg

Gang i grillen...

Et stort lokomotiv på en lille bane...

Udover det kørende materiel havde spor 0-folkene også udstillet nogle flotte modeller

Foreningen Toget havde sammen med Brøndbyekspressen lavet et stort modulanlæg

Motorvejsbroen vest for Nyborg

Beboerne i det midterste hus ser lidt suspekte ud - det er nok derfor nabohuset er sat til salg.

I det ene hjørne stod der et Märklin privatanlæg

 

Modeljernbaneklubben H0 fra Albertslund havde et rigtigt flot anlæg med.

Høje Tåstrup Modeljernbane klub viste papmodeller frem

Dansk TT-Klub havde ikke deres sædvanlige flotte modulanlæg med, men kom med 2 anlæg, et lille privatanlæg og et noget større.

Her er vi kommet til det noget større TT-anlæg. For at vise byggeprocessen byggede de på det hele weekenden

NJK Nordbanen havde et langt anlæg med.

MJK Nordbanen har også et S-tog

Sjov lille detalje -  en havebane i H0

Susie fra N-Modulgruppen havde taget sit lille byanlæg med. Her var det ikke togene men bilerne som kørte.

Til sidst lige en tur rundt på N-modulgruppens opstilling. Billederne er taget sent søndag eftermiddag kort før lukketid, så der kører ikke så mange tog, som der ellers gjorde den weekend.

Efter lukketid blev hallen hurtigt ryddet. Det her billede er taget ca en time efter lukketid.

Under nedpakning af Svmjk's moduler dukkede dette flotte bromodul op. Det skulle have været en del af strækningen over til Mjk Stationsbyens moduler, men et fastmonteret bord kom desværre i vejen...

En herlig udstilling var slut, nu glæder vi os til næste gang DMJU holder udstilling i Køge :-)