Grundal.dk
Forside > Camping > Sommerferie 2008

Sommerferie 2008


Lørdag 28/6

Op kl 07.00 for at pakke det sidste, vi kørte fra Køge lidt i halv elleve.

På rastepladsen ved Tappernøje mødtes vi kl 11.00 med Peter og Winnie samt Emilie. Da vi havde snakket lidt fortsatte vi sammen mod Gedser. Vi havde reserveret pladser kl 13.00 men allerede ved 12-tiden var vi ved færgehavnen i Gedser.

Pia havde smurt smørrebrød, så vi skyndte os op for at optage et bord med plads til alle syv. Det lykkedes så vi sad snart og smovsede i lækkert smørrebrød…
Da vi havde spist færdig var vi lige rundt og bruge lidt penge i de tax-free forretninger

Fra Rostock var det bare ud på motorvejen A 19 og så mod Berlin. Der var ikke den store trafik, så vi nåede nemt dagens mål som er Campingplatz der Familie Bauske i den lille by Wüstrau, lidt nord for Berlin.

Campingpladsen er meget lille, der er 16 pladser, så vi havde reserveret plads i forvejen. Faktisk er pladsen bare en baghave som er lavet om til campingplads.

Vi fik anvist nogle pladser hvor vi kunne holde uden at koble campingvognen af. Desuden er det lige i nærheden af den overdækkede terrasse så vi slap for at rulle markisen ud. Om aftenen grillede vi på terrassen.

Søndag 29/6

Atter en gang var vi oppe kl 7.00. Vi fik lige et hurtigt bad inden vi spiste morgenmad. Faciliteterne er fine på pladsen. Efter morgenmaden fik vi hurtigt pakket det sidste og gjort rejseklar, så klokken halv ni kørte vi ud af pladsen. Det er en fin lille plads som fint kan anbefales for en overnatning eller et par dage. Vi kommer helt sikkert til Wüstrau igen.

Fra campingpladsen til motorvejen var der 10 minutters kørsel så vi var snart på vej derudaf. Trafikken gled fint, men der var heller ikke meget trafik hele dagen. Det var dagen for EM-finalen mellem Tyskland og Spanien og der blev behørigt varmet op i radioen hele dagen. Jeg troede egentlig at de tog de rimeligt afslappet, det tyske fodboldlandshold har jo en del erfaring i finaler, men uanset hvilken radiostation vi hørte på vores vej gennem landet var de alle lige så meget oppe at køre over finalen som de danske medier var op til EM-finalen i 1992.

Nord for Ingolstadt lød der bludselig et brag oppe fra taget af bilen – den cykelholder som holdte Pias cykel var gået i stykker så cyklen hang vandret ud fra bilen. Heldigvis holdt de remme vi har ved cykelhjulene. Vi fik hurtigt stoppet, cykelholderen var ikke sådan lige at lave så cyklen røg ind i campingvognen. Der var knækket en bolt i cykelholderen.

Vi fortsatte vores tur, der var en del trafik ind mod München af folk som skulle ind til midtbyen og se EM-finalen på storskærm, men det gik nemt med at komme rundt om München så ved 18.45-tiden kørte vi ind til Tenda-Park lige før Rosenheim for natten.

Andre end os havde fået den ide – der holdt 10 campingvogne i kø for check-in, men der var plads til os alle. Vi kom ind og fik vores plads efter lidt forvirring over hvor vi skulle være og fik startet grillerne. EM-finalen så vi på vores bærbare, vi har købt en TV-tuner til den som USB-stick og den gav knivskarpe billeder fra finalen. Desværre tabte tyskerne med 0-1. Det kunne have været sjovt at se hvor meget folkefest der var blevet hvis tyskerne var blevet europamestre. Vi fik også lige tjekket Pias cykel efter det lille uheld tidligere på dagen. Den var blevet skæv efter den ublide medfart, så vi efterlod ved skraldespanden.

Vi kan godt mærke at vi er kommet længere sydpå, det er en dejlig lun sommeraften, men i det fjerne kan vi se det lyner bag bjergene.

Mandag 30/6

Vågner til regnvejr, vejrudsigten havde ellers lydt på dejligt solskinsvejr. Op og i bad, badefaciliteterne er fine, pæne og rene, selvom det er tydeligt at se de er bygget i 1970’erne bla med orange skillevægge. Efter en hurtig gang morgenmad fik vi pakket det sidste og ca halv ni kørte vi ud af campingpladsen. Det er en fin plads til en hurtig overnatning, den ligger kun 4 km fra A 8. De har også et stort område til transitrejsende lige inden for bommen hvor man ikke behøver at koble campingvognen fra bilen.

Ved grænsen til Østrig købte vi en vignet til de østrigske motorveje, og kort inden Innsbruck var vi lige inde og tanke. Benzin er billigere i Østrig end i både Tyskland og Italien, så nu var klar til opstigningen til Brennerpasset. Ved betalingsanlægget var der noget kø, en dansk bil med en campingvogn var brudt i brand. De havde dog nået at tømme bagagerummet og få koblet campingvognen fra, men det er en noget trist måde at starte ferien på.

Når man som dansker er vant til priserne for at komme over Storebælt eller Øresund er prisen for at køre over Brennerpasset ikke afskrækkende. Det kostede 8 € for bil og campingvogn. Peter kører i en Kia Carnival med en 2,9 liters turbodiesel så han var hurtigt væk, hvorimod det gik noget langsommere for vores Mazda Premacy med en 2,0 liters benzinmotor. Da det rigtigt gik op ad bakke måtte jeg ned i 2. gear, men vi kom dog op med en nogenlunde fart. Faktisk kunne jeg godt have brugt et 2½’de gear. 3. gear var for højt, og 2. gear næsten for lavt…

Det var en rigtig flot tur, det var holdt op med at regne kort ind i Østrig, og jo længere vi kørte, desto bedre vejr blev det.

Ved Trento drejede vi fra motorvejen for at køre til Levicosøen, og vi nåede Camping Jolly kl 12.59 – et minut før siesta…

Vi havde ikke reserveret plads, men var heldige at få to af de store pladser i nærheden af hinanden. Så var det bare med at få campingvognene på plads og få rullet markisen. Desværre var vores waterpas gået i stykker, så det tog lige noget tid at få vognen til at stå lige.

Efter opstillingen var vi en tur i poolen, inden jeg cyklede en tur til byen. Der er ca ½ km til byen, men det går temmelig meget op ad bakke hele vejen til byen, så jeg var lidt flad da jeg nåede op.

Aftensmaden spiste vi inde i restauranten nede ved Camping Levico. Maden var fin, og prisen overkommelig. Eneste minus var at det var svært at komme i kontakt med tjenerne da alle 3 havde rygende travlt.

Ved 22-tiden da vi gik fra restauranten trak det op til tordenvejr, så jeg ville sætte vores stormbardun over markisen, men kunne ikke få de store pløkker ned i jorden så jeg nøjedes med at sætte 2 almindelige. Det regnede og tordnede til ca midnat, og bardunerne holdt,

Tirsdag 1/7

En ren slappedag, det trængte vi alle til efter 3 dage på farten. Efter morgenmaden gik vi ned til stoppestedet for at køre med et tivolitog som kører hele Levico Terme rundt på ca ½ time.

Turen var flot, det ligner en hyggelig by, men da den ligger på en bjergside går det meget op og ned.

Da vi kom tilbage til pladsen igen kørte vi 4 voksne hen til en discountforretning i nærheden af campingpladsen for at købe ind. Børnene ville hellere være tilbage på pladsen.

Derefter en tur i poolen inden vi spiste frokost og holdt siesta. Hen på eftermiddagen kom der en tordenbyge, men vi nåede at få stillet Marcus’ telt op.

Aftensmaden blev nærmest slugt for børnenes vedkommende, der var børnedisco kl 20.00. Efter aftensmaden gik vi ned til Camping Levico og købte en is.

Onsdag 2/7

Efter morgenmaden pakkede vi bilen og kørte til Trento, da vi skulle finde et byggemarked. Den hylde Marcus’ tøj er på var faldet ned på turen herned, så den skulle lige limes fast igen. Undervejs gjorde vi lige et stop i Coldanozza hvor vi var inde i en sportsforretning efter en pumpe til Marcus’ luftmadras. Tobias købte en snorkel og nogle dykkerbriller.

Fra Coldanozza kørte vi ad små veje til Trento, en flot tur ad hårnålesving op ad bjergsiderne, gennem flere småbyer. På et tidspunkt kørte vi på en afsats og kunne kigge ned i den dal Trento ligger i. Det var et flot syn…

Vi nåede Trento og kørte igennem bymidten i jagten på et byggemarked. Der var ikke noget byggemarked at se, men så fik vi da set Trento. Byen ligner så mange andre italienske byer vi har været i, men den ligger rigtig flot. Da vi syntes vi havde kørt nok rundt, satte vi GPS’en til at finde et butikscenter i den nordlige del af byen. Der var der ikke noget byggemarked, men et Pam supermarked, så vi fik købt ind til aftensmaden, samt noget lim, et tommestok og et vatterpas, så nu kan jeg lave Marcus’ hylde. På vej hjem fra Trento kørte vi ind på en lille restaurant som lå lige ud til bredden af Coldanozza-søen.

Udsigten fra restaurantens terrasse var rigtig flot, desværre kunne maden ikke rigtig leve op til udsigten – den var ikke de 50 € værd…

Vi var hjemme igen ved 15-tiden, og da var Peter og Winnie også lige kommet hjem. De var kørt en tur i bjergene. Der var en borg Peter gerne ville se. Vi gik ned til Levicosøen for at bade, vandet var dejligt.

Da vi kom op fra stranden kørte jeg med Peter og Winnie til et lokalt autoværksted. Der var kommet en underlig lyd fra venstre forhjul på deres Kia når de kører. Den bremser og styrer fint, men det er nu meget rart at få tjekket det. Mekanikeren som heldigvis kunne snakke engelsk ville ringe i morgen når han havde fået kigget på det.

Vi havde egentlig købt ind til at få spaghetti carbonara til aftensmad, men de planer blev ændret da vi så at der var kommet en bil som grillede kyllinger på spid. Jeg gik derfor hen og bestilte 2 kyllinger og 2 store portioner pommes frites til kl 19.30. Det var en rigtig god ide at bestille dem, da jeg kom 19.30 for at hente dem havde han udsolgt, og der var kun kyllinger til dem der havde bestilt. Kyllingerne var gode og vi fik et helt bjerg af fritter til dem. Vi blev alle mætte, og da klokken blev 20.00 smuttede børnene til børnedisco.

Da de kom tilbage var det sengetid, Marcus ville prøve at sove i det lille telt. I morgen skal vi tidligt op, vi skal nemlig til Venedig.

Torsdag 3/7

Op lidt i 7, vi skal med toget til Venedig kl 8.55. Vi har kun en bil så vi sidder 7 i bilen til stationen, godt vi ikke skal langt. Der er parkeringspladser lige ved stationen og en billetautomat på perronen. En billet de 126 km til Venedig koster 7,10 € for 2½ times togtur.

Toget kommer til tiden og kører direkte til Venedig. Der er andre end os med toget så vi kommer til at sidde lidt spredt, men kommer dog til at sidde ned alle sammen.

Vi ankommer til tiden kl 11.28 på Venezia Santa Lucia som hovedbanegården hedder officielt. Den er stor og har 18 spor. Efter en lille tur på banegårdstoilettet (pris 70 cent) var vi nu klar til at se Venedig. Vi har været der flere gange og elsker alle byen, men for Peter og Winnie var det første gang, så vi købte en 12-timers billet til vandbusserne for 14 € pr billet. Vi tog så linie 1 til Marcuspladsen. Den sejler hele vejen ad Canal Grande som er ”hovedvejen” i Venedig. Det er en fin måde at få et førstehåndsindtryk af byen på.

Fra Marcuspladsen hvor der som altid var masser at turister, gik vi ned forbi Sukkenes Bro og ned i nogle af de små gader.

Det er det som er det fortryllende ved Venedig. Man kan bare gå rundt og fare vild i de små gader, men det er nemt at finde tilbage igen, for der er mange steder sat skilte op som viser vej til byens 4 knudepunkter: Marcuspladsen (Via S. Marco), Rialtobroen (per Rialto), Hovedbanegården (Ferrovia)  og Piazza Roma hvor parkeringshusene er.

Da byen jo i sagens natur er bilfri er det en fornøjelse bare at gå rundt og kigge, der er heller ikke den trafikstøj som man normalt altid har i en storby.   

 

Da vi havde gået rundt et stykke tid fandt vi et lille trattoria i en sidegade hvor vi købte frokosten. Vi spiste 7 mand for 112 € og fik noget ok mad, så hvis man kigger sig lidt omkring er Venedig ikke så dyr en by som nogle rygter siger. I det hele taget er der masser af spisesteder i Venedig i alle prislejer. 

Efter frokosten bevægede vi os hen imod Rialtobroen for at finde The Disney Store som ligger lige i nærheden af broen. Vi fandt den også, men den er ikke særlig stor.  Sammenlignet med de Disneyforretninger vi var i da vi holdt juleferie i Florida var det en meget lille forretning, og priserne var noget højere end i Florida.

Vi gik over Rialtobroen og kiggede i nogle af alle de boder som der er på og ved siden af broen. Tobias købte en plasticgondol til 2,50 €. Vi fortsatte vores vandretur planløst rundt i de små gader, men bevægede os dog stille og roligt mod banegården.

Da vi nåede den var der 1½ time til vi skulle med toget, så vi stillede os op i billetkøen, så var det da gjort så vi ikke kom til at stå i kø lige op til afgang. Derefter gik vi ned i nogle andre gader og fandt et sted som solgte nogle lækre sandwiches.

Lige noget til 2½ times togtur hjem til Levico Terme. Vi fik også købt nogle drikkevarer og ca ½ time før vores tog skulle køre stillede vi os op ved siden af toget i spor 16 og ventede på at dørene blev åbnet så vi kunne komme til at sidde samlet.

Som jernbanemand er Venedigs hovedbanegård fascinerende så jeg fordrev ventetiden med at kigge på nogle af de tog som holdt ved de andre perroner. Vi kom af sted fra Venedig 4 minutter forsinket, men ankom til tiden kl 22.29 i Levico Terme. Det var en lang tur i toget, men noget hyggeligere end at køre turen i bil.

Da vi kom hjem til campingpladsen fik vi puttet børnene, de var trætte efter en lang dag, og vi voksne fik lige en godnatøl inden vi også krøb til køjs lidt over midnat.

Fredag 4/7

Efter en god nats søvn vågner vi til endnu en dag med dejligt vejr. I dag er det Emilies 8 års fødselsdag, så vi er inviteret til fødselsdag med lagkage senere på dagen. Efter morgenmaden tager vi til marked i Caldonozza. Der er ikke så langt så Marcus og jeg cykler derover. De andre kører lige inden om mekanikeren for at høre nyt om Peters bil. Det viser sig at den er færdig, det var noget i undervognen som var gået løst og som bare lige skulle strammes. Det var ikke så slemt og prisen var overkommelig for et mekanikerbesøg: 80 € men så var det også uden regning…

På markedet i Caldonozza fik vi købt lidt forskelligt. Markedet er ikke så stort, men det er hyggeligt at gå rundt og se på boderne. Vi fik købt nogle fodbold T-shirts til drengene og nogle shorts til mig.

På vej hjem var vi inde i en isenkræmmer i udkanten af byen og købe en større parasol end den vi allerede har. Lige ved siden af er der et supermarked, så vi fik lige handlet lidt. Da vi kom ud smuttede Marcus og jeg på vores cykler. De andre skulle så lige pakke bilen inden de kørte. Caldonozza ligger ca 35 meter højere end campingpladsen, så det gik næsten ned ad bakke hele vejen. Vi var samtidigt tilbage på campingpladsen.

Efter frokost holdt vi siesta. Tobias vat træt og fik besked på at han skulle sove, men det ville han ikke så han holdt sig vågen oppe i køjen. Jeg nåede en lille lur inde i skyggen under vores nye parasol. Da vi opgav at få ham til at sove gik vi til stranden og badede. Vi havde fået pumpet vores badedyr (en haj) og min luftmadras op, så dem havde vi selvfølgelig med i vandet. Det var dejligt at ligge på luftmadrassen og vide at man ikke kunne sejle til havs, der er fordele ved en sø.

Da vi kom retur fra stranden var vi lige i bad inden vi skulle ud og spise. Peter havde bestilt bord på restauranten nede ved Camping Levico til kl 19.30. Så kunne børnene lige nå at spise noget mad inden børnedisco kl 20.00. Medens børnene dansede spiste vi andre så hovedret, og de kom så tilbage til desserten. Efter succesen med pizzaerne i mandags ville vi nu prøve nogle af deres pasta og stegeretter. Vi har tidligere læst at maden ikke er specielt god her, men i år har de fået samlet et godt hold. Maden er god og der er nok af den. Tjenerne havde også styr på hvad der skulle ske så det kan anbefales at spise dér.

Efter aftensmaden  gik vi en tur inden vi gik over til Peter og Winnies campingvogn for at få kaffe og lagkage. Oven på 3 retter dejlig italiensk mad var vi ikke særlig sultne men vi fik da spist pænt af lagkagen. Den smagte dejligt.

Lørdag 5/7

Startede dagen med at vaske tøj. Vi havde fået samlet noget vasketøj sammen så der var et par maskinfulde. Vaskemaskinerne er nogle professionelle Miele-maskiner og de vasker godt. En vask koster 3.50 €. Ved 11-tiden havde vi fået vasket det sidste og tog en tur til Levico Terme. De andre kørte i vores bil, men jeg cyklede. Det var hårdt da det går temmelig meget op ad bakke.

På hovedgaden mødtes vi atter igen og gik og kiggede på forretninger. Ved 12 – 12.30 tiden lukkede forretningerne for siesta så vi gik ind på en lille restaurant i en baggård til hovedgaden.

Her fik vi nogle rigtig gode pizzaer.

Efter frokosten kørte de andre i et supermarked, jeg hoppede på cyklen for at køre tilbage til campingpladsen, det var nemt da det gik ned ad bakke næsten hele vejen.

Lige ved indkørslen til Camping Jolly er der en sti som drejer fra. Det skulle lige undersøges om det var en sti rundt om Levicosøen. Det lykkedes mig at følge stien til nordenden af søen.

Jeg havde håbet på den kunne følges hele vejen rundt, men måtte så vende og køre retur ad den samme vej jeg kom derop. Turen langs søbredden var rigtig flot, så det gjorde ikke noget at køre der igen.

De andre var begyndt at holde siesta da jeg kom hjem, så jeg fik hurtigt placeret mig i en stol i skyggen. Efter siestaen tog vi ned til søen og badede.

Vi var tilbage fra stranden ved 18-tiden så jeg hoppede op på cyklen for at prøve La Ciclopista della Valsugana, en 80 km lang cykelrute som strækker sig gennem Valsuganadalen fra Caldonazzo til Bassano del Grappa.

Jeg kørte ca de 10 km af ruten. Det er en af de allerflotteste cykelture jeg nogensinde har prøvet. Vejen slynger sig mellem markerne og følger en å, så der er ingen biler, og vejen er så jævn  man skulle tro man kørte på en gammel jernbanetrace. I morgen vil jeg køre et længere stykke af cykelvejen.

Jeg var tilbage ved 19-tiden så jeg kunne lige få et hurtigt bad inden aftensmaden,

Der var levende musik på Jolly bar om aftenen, de var gode dem der spillede..

Søndag 6/7

Efter morgenmaden pakkede jeg cyklen med nogle flasker vand og kørte ud af Ciclopista della Valsugana. Planen var at køre en times tid ud af den og så vende om. Cykelruten er meget benyttet af familier på cykeltur. Jeg nåede ca 23 km ud da jeg efter en times tid fandt en bænk. Der satte jeg mig ned i 5 minutter medens jeg drak noget mere vand. Det var overskyet men stadigvæk omkring 30 grader. Turen derud havde været flot, bla kom jeg igennem Borgo Valsugana hvor cykelruten går hen over rådhuspladsen.

Jeg fandt det kort frem som jeg havde over ruten for at se hvor langt jeg var kommet da der også kom en ubehagelig overraskelse: Terrænet var ca 120 meter længere nede end Levicosøen. Det tog lidt længere til at komme hjem igen da jeg jo så også skulle stige de sammen 120 m igen…


Jeg var tilbage lidt i et. Pia og drengene havde ryddet op og pakket Marcus’ telt sammen. Vi sad ovre hos Peter og Winnie og kiggede på alternativer til Stella del Mare som det er meningen vi skal ned til i morgen. Der er lidt over 500 km derned så hvis det kom til at tage (lidt for) lang tid var det jo meget rart med et alternativ.

Derefter lunede vi resten af gårsdagens spaghetti carbonara som vi spiste til frokost. Bagefter ville vi gå til stranden for at få en dukkert, men lige pludselig trak det op til et gevaldigt uvejr. Vi skyndte os derfor at få pakket alle de ting sammen som vi havde ude under markisen. Vi nåede lige at blive færdige da det begyndte at regne. I starten sad vi ude under markisen og læste, men snart regnede det så meget at vi måtte trække ind i campingvognen. Resten af dagen og aftenen kom tordenbygerne rullende ind over, nogle af dem var rigtig kraftige. Jeg ringede til Stella del Mare for at høre om de havde nogle ledige pladser fra i morgen. Det havde de så vi ville være velkomne i morgen.

Under et kort ophold imellem bygerne kom en hollænder over og spurgte om vi kørte i morgen. Da vi svarede bekræftende på det spurgte han om han måtte parkere sin bil på vores plads. Han lå på ventepladsen med en Gerjak teltvogn og havde fået at vide at ledige pladser fordeles efter først til mølle princippet. Så var han da sikker på at have en stor plads fra i morgen. Vi havde pladsen nu hvor Marcus’ telt var pakket sammen, så jeg køre vores bil ud, så han kunne parkere bag ved den.

Under et andet ophold i bygerne fik jeg sat cyklerne op på taget hvorefter vi gik over til  Camping Levicos restaurant for at få noget mad. Vi fik forholdsvis hurtigt et bord, og så bestilte vi en omgang pizzaer. Der var mange som var kommet over for at hente pizzaer ud af huset, så det tog noget tid inden vi fik vores pizzaer – fuldt forståeligt med alle de kunder. Pizzabagerne knoklede en vis legemsdel ud af bukserne, men de gik ikke på kompromis med kvaliteten, pizzaerne smagte pragtfuldt. På vej tilbage fra restauranten gik vi forbi animationsteltet, der var fuld gang i minidisco så børnene forsvandt hurtigt ind på dansegulvet de sidste 20 minutter. Vi stod så og kiggede med ligesom mange andre forældre.

Efter en lille uge på Camping Jolly er det vel på sin plads at gøre lidt status. Camping Jolly og Camping Levico har samme ejere, men er officielt 2 pladser. Reelt bliver de drevet som én plads. Det er det samme animationsteam som underholder på begge pladser, Animationsteltet står imellem de 2 pladser, og den strimmel land der er mellem pladserne er blevet jævnet ud og tilsået med græs, så til næste år vil pladserne nok gå op til hinanden. Pladserne er rimelig ens i faciliteternes standard, dog er toiletbygningen på Camping Jolly tilsyneladende nyere end dem på Camping Levico. Det er en af de flottest beliggende pladser jeg har ligget på, med udsigt til bjerge til alle sider. Levicosøen er fin at bade i, og faciliteterne er fine, svarende til en dansk 3-stjernet campingplads. Vi har ikke på noget tidspunkt stået i kø for at komme i bad, selvom pladsen er fuld. Der en lille forretning på hver plads. Det havde nok været bedre hvis de blev slået sammen til en stor som har længere åbningstider end de har i dag. Her kan vi godt finde på komme hen igen.

Mandag 7/7

Op lidt i syv for at pakke det sidste. Da vi havde pakket fik vi lige et hurtigt stykke knækbrød inden vi gik i bad. Vi kørte fra campingpladsen ved halv ni-tiden. Op ad Hovedvej SS 47 til Trento hvor vi kørte ud på Brennermotorvejen mod Modena. Lidt før Verona holdt vi i en time i en 7 km lang kø pga et trafikuheld. Ved 11.30-tiden kørte vi ind på en rasteplads syd for Verona for at spise morgenmad.

Vi havde købt nogle brød i kiosken på Camping Jolly inden vi kørte, det var så meningen at vi skulle have spist noget tidligere men det blev ødelagt af køkørslen.

Herefter kørte Pia, først det sidste stykke af Brennermotorvejen til Modena, derefter af A1 over Bologna til Firenze. Fra Modena til Bologna er A1 8-sporet, så der er god plads.

Fra Bologna til Firenze er motorvejen 6-sporet det første stykke. Det ser ud som om de har lavet en hel ny motorvej ved siden af den gamle 4-sporede. Først et stykke oppe i Appeninerne kommer vi tilbage på den gamle motorvej, som også er OK at køre på.

Det er en flot tur at køre, og stigningerne er ikke slemme. Ved Firenze spiste vi frokost på en rasteplads.

Så overtog jeg atter rattet og kørte os ad A 11 til Pisa hvor vi drejede ad A 12 mod Livorno. Vi fortsatte til motorvejen ikke var længere hvor vi kørte på SS 1 mod Rom. I Follonica drejede vi fra og kørte ad SS 322 indtil Castiglione della Pescaia. Skilningen ned til campingpladsen er ikke særlig god så vi kom til at køre for langt, men fandt en benzintank hvor vi kunne vende. Så var det bare at køre ned til camping Stella del Mare, som ligger helt nede for enden ad vejen – lige ud til stranden. Vi har kørt 530 km siden vi kørte ud af Camping Jolly.

Vi fik to pladser ved siden af hinanden, så nu var det bare med at få stillet vognene op. Derefter gik vi en tur rundt på pladsen og endte nede ved stranden. På vej tilbage til vognene hentede vi nogle pizzaer i pizzeriaet på campingpladsen. Pizzaerne var jævnt kedelige, milevidt fra de pizzaer vi spiste i går i Camping Levico’s restaurant. Her kommer vi ikke til at spise særlig meget...

Tirsdag 8/7

Hentede morgenbrød og pålæg på pladsens eget minimarked, det smagte fint. Efter morgenmaden smuttede vi ned til stranden. Det meste af stranden er privat ejet så man skal leje liggestole og parasoller for at være der, det er en pebret affære. En parasol og 2 liggestole koster 25 € pr dag, eller 150 € for en uge. Vi lagde os derfor i den kommunale del af stranden. Der var høje bølger ganske som vi kender det fra vesterhavskysten, så det var sjovt at kaste sig i dem. Stranden er flot, det er en ren sandstrand. Emilie og Tobias fik begge nogle bølger i hovedet så de ville hellere i poolen.

Peter og Winnie tog så de små med til poolen, og vi andre plaskede lidt mere rundt. Poolområdet er fint og har 3 pool’s. Eneste ulempe er at vi skal bruge badehætte.

Ved middagstid kørte vi ind til Castiglione della Pescaia for at handle. Byen ser ud til at være en rigtig badeby med mange restauranter, barer mv. Der er også en marina, nogle af bådene er temmelig store. Vi fandt også et Coop-supermarked så der købte vi ind til frokost og aftensmad. Vi var tilbage ved 14.30-tiden så vi måtte parkere uden for pladsen, da bommen er nede fra 13.00 – 15.30. Vi spiste noget frokost, og holdt derefter siesta.

Efter siesta gik vi i poolen. Jeg smuttede lige en tur til stranden for at få dagens sidste dukkert og hoppe lidt mere i bølgerne, men de var aftaget en del siden i formiddags. Derefter lavede vi noget aftensmad og sad og hyggesnakkede. Børnene gik til børnedisco kl 21.45.

Onsdag 9/7

Vågnede lidt i ni til et herligt solskinsvejr. Winnie og Peter skulle have hentet deres bil kl 9.00, så de gik derned lidt før. I mellemtiden spiste Emilie morgnmad med os. Kia’en havde fået den samme underlige lyd fra forhjulet som det de fik repareret i Levico – nu var det bare højre forhjul der larmede. De havde derfor aftalt med SOS International at bilen skulle hentes kl 9.00. Kvart over ti kom de tilbage, da havde de ikke set noget til fejebladet endnu. De gik derfor tilbage til pladsen for at spise morgenmad, og lidt i elleve blev de kaldt over campingpladsens højttalere. Ham der kom for at hente bilen kunne kun italiensk, det eneste han kunne sige på engelsk var at ”Boss speaks english”. Med tegn og fakter fik Winnie dog fortalt hvad der var galt med bilen, og så kørte han af sted med bilen på sit fejeblad.

Efter morgenmaden tog vi til stranden. Bølgerne var blevet mindre end i går, så hvis jeg bar Tobias over første revle ud til anden kunne han flyde over bølgerne i sin badering ude ved anden revle. Vi skulle bare sørge for at vi var så langt ude at bølgerne ikke var nået at brække endnu.

Vandet er så varmt at det ikke er koldt at komme ud i det. Efter noget tid ved stranden gik vi til poolen, så Tobias bedre kunne plaske rundt. Vandet i poolen er også så varmt at det ikke er koldt at komme i – herligt.

Ved halv to-tiden gik vi op til campingvognene for at spise frokost. Derefter holdt vi på god italiensk vis siesta. At holde siesta er en af de ting jeg har nemmest ved at vænne mig til når jeg er sydpå :-)

Efter siestaen kørte Pia og Winnie til Coop i Castiglione della Pescaia for at købe ind til aftensmaden. Jeg pumpede cyklen og cyklede til byen. Castiglione della Pescaia er en lille hyggelig med en enkelt gågade og et centralt torv som er centrum i byens restaurationsliv. Her er der mange hyggelige restauranter, nogle af dem må vi prøve en af dagene.

På vej hjem tog jeg på ”spiontogt” til de andre campingpladser jeg mødte på min vej tilbage til Stella del Mare. Resultatet blev:

Maremma Sans Souci

Har egen badestrand. Hyggelig plads med et fint lille torv med restaurant, forretning mv. Meget skygge men også meget ujævne pladser. Nogle af dem er så skrå at det vil være et mareridt at få campingvognen i vatter.

Camping Santapomata

Meget italiensk plads, udenlandske vogne er næsten et særsyn. Mange af vognene lignede fastliggervogne, men man kan jo blive snydt af de ekstra telte og pavilloner som mange italienere tager med på ferie. Ligger ned til egen badestrand og den toiletbygning jeg så var fin.

Baia Azurra

Den nyeste af pladserne, nabo til Stella del Mare hvor vi ligger. Fine toiletbygninger. Gaderne er vinkelrette på hinanden og hvor der ikke er skygge fra træerne har man sat et galvaniseret metalstativ op som bærer nogle måtter som giver skygger. Virker umiddelbart lidt ”kold” og blottet for den charme de andre pladser har.

Alt i alt er jeg fint tilfreds med det valg vi tog da vi besluttede os til at vælge Stella del Mare..

Inden aftensmaden nåede jeg lige en hurtig dukkert i Middelhavet. Efter aftensmaden smuttede ungerne til børnedisco. Da alle andre var gået i seng gik jeg lige ned for at se hvad det er for noget underholdning de har. På en friluftsscene stod nogle og dansede for til nogle af sommerens hits medens børn og unge dansede med på dansegulvet. Fra baren ved siden af (stadigvæk på campingpladsen) lød der ligeledes høj musik. Det lød som om at de prøvede at overdøve hinanden. Det skal man vist være italiener for at forstå…

 Torsdag 10/7

Efter morgenmaden sad vi og læste. Børnene legede med biler. Ud på formiddagen gik vi til stranden. Bølgerne var nu aftaget så meget at også Emilie var med ude at bade i Middelhavet. Peter og Marcus snorklede over ved klippekysten på den ene side af stranden. Senere lånte jeg Peters grej og snorklede med Marcus derovre. Det var flot at se, men jeg fik hele tiden vand i snorkelen. Jeg vil ikke afvise at det skyldes min manglende øvelse i at snorkle.

Ved halv to-tiden gik vi tilbage til pladsen og spiste frokost. Derefter holdt vi siesta, selv børnene faldt i søvn. Efter siesta tog vi bussen til Castiglione della Pescaia. Bussen kører hver ½ time hele dagen, bortset fra 13.15 – 14.45 hvor der holdes siesta. Fra 21 – 24 kører bussen i 20-minutters drift. Prisen for bussen bliver man ikke ruineret af, en billet koster 50 cent. Det er nok derfor chaufføren lod os køre gratis med.

Da vi kom til byen gik vi rundt og kiggede, på et tidspunkt kom vi op i den gamle del af byen som ligger på en bakkeside.

Fra en plads næsten helt oppe er der en storslået udsigt over hele Castiglione della Pescaia, og kysten mod syd.

Gaderne er så smalle og stejle at der ikke kan køre nogle biler. Det ser egentlig ud som om hele den gamle del af byen har været en del af en borg, eller på anden måde en befæstet by. Men det er malerisk at se på.

Derefter fandt vi en restaurant med en gårdhave så der sad vi og fik noget forrygende toscansk mad.

Peter og jeg fik grillet fisk til hovedret, den blev udbenet af vores tjener. Det var tydeligt at se på håndelaget at det havde hun prøvet før.

Efter maden gik vi rundt i byen og var nede at vende havnen.

Der var nu masser af mennesker i byen, og en herlig stemning. I gågaden fandt vi en iscafe og fik nogle flotte og velsmagende isdesserter. Kl 23.20 kørte vi med bussen tilbage til pladsen.


 
Fredag 11/7

I dag kørte vi en tur i området. Fra Castiglione della Pescaia kørte vi ad små veje mod Grossetto. På et tidspunkt drejede vi til venstre og kørte op i bjergene. Planen var at se om vi et eller andet tidspunkt kunne finde et sted hvor vi kunne købe noget vin og noget olivenolie. På vej op til den lille by Tirli som ligger i 400 meters højde gik det ad en lille vej med serpentinersving hele vejen op. På vejen op blev både Pia og Marcus køresyge, så vi holdt lige en pause da vi nåede op.

Efter pausen kørte vi ned ad en anden vej som havde lige så mange serpentinersving. Resten af dagen holdt vi os væk fra de værste bjerge.

På et tidspunkt så vi et skilt som viste mod en vinrute så den fulgte vi. Den første vingård vi kom til var middagslukket så vi fortsatte og kom til en anden vingård. Den var godt nok også lukket, men da vi vendte bilen for at køre videre kom vinbonden ud og åbnede forretningen. Vi købte nogle flasker rødvin, en grappa og noget olivenolie.

Derfra kørte vi ad små veje til Follonica hvor vi fandt en parkeringsplads tæt på centrum. Så gik vi ind og fandt en restaurant hvor vi spiste pizzaer. Bymidten var temmelig død, da det var siestatid, men nogle af forretningerne har åbent til midnat, så der er sikkert masser af liv i Follonica om aftenen.

Vi var lige nede og vende strandpromenaden inden vi gik tilbage til bilen. Så kørte vi ud til et Pam supermarked som lå i byens udkant. Da vi var færdige med at handle kørte vi hjem til campingpladsen.

Winnie og Peter fik besked fra SOS international at deres bil var færdig, så Winnie tog en Taxa til værkstedet i Grosseto.

Om aftenen var der koncert ved poolen med Mario J Fox. De spillede non-stop fra kl 22.00 til midnat.

Lørdag 12/7

Lørdag er markedsdag i Castiglione delle Pescaia, så 9.15 tog vi bussen ind til byen. Markedspladsen ligger nede ved havnen så den er nem at finde. Jeg købte et kamerastativ til 4 €.

Da vi havde været markedpladsen rundt gik vi rundt i byen for at købe ind til frokost. Udenfor den lokale Carabinieri-station fik jeg et billede med drengene sammen med en ægte italiensk politibetjent.

Inden vi tog bussen retur til pladsen var vi lige nede ved fiskehandleren på havnen og købe noget fisk til at putte på grillen i aften. Vi kørte retur med bussen kl 12.00. Den var propfuld, så nogle blev efterladt inde i byen, vi var dog alle med.

Efter frokost og siesta var vi ved stranden. Om aftenen grillede vi så de indkøbte fisk og kæmperejer. De smagte dejligt. 21.45 gik vi ned til friluftsscenen for at se aftenens underholdning fra animationsteamet. De startede som altid med ca 15 minutters børnedisco inden de så lavede et show.

Sammenlignet med det animationsteam vi havde oplevet på Camping Jolly og andre steder i Italien var det her totalt uden gejst og humør. Det virkede som om at animationsteamet hellere ville score damer end lave noget for deres løn. Efter ca 30 minutter havde vi fået nok og gik retur til campingvognene.

Søndag 13/7

Vågnede kl 07.00 til regnvejr, så i en mægtig fart måtte jeg lige ud og sætte tørrestativet ind under markisen. Da jeg vågnede ved 9-tiden småregnede det igen. Der var stadig 25 grader, og i løbet af dagen klarede det atter op.

De rødvine vi havde købt hos den vinbonde vi besøgte smagte godt, så vi blev enige om at køre ud til ham igen for at købe nogle flere, så vi kan have nogle af dem med hjem. Palle, min storebror er lige kommet til Frankrig, han ringede derovre fra og vi blev enige om at lave en vinsmagningsaften når vi alle er kommet hjem fra ferie. Så må vi se om den italienske eller franske vin smager bedst…

Efter noget køkørsel pga tæt trafik ned mod et lyskryds fandt vi forholdsvis hurtigt vingården og fik købt noget mere af den gode toscanske vin. Vi kørte også forbi nogle andre vingårde og ville egentlig have købt noget mere vin, men de var alle lukkede. På vej ud af den ene af de lukkede vingårde opdagede Pia en masse store grankogler i vejgrøften, så hende og Tobias kravlede rundt i grøften af samlede grankogler, både til eget brug, men også til Bedstemor som har en blomsterbutik.

Det var efterhånden blevet tid til frokost så vi kørte op til den lille by Scarlino som ligger på toppet af et bjerg. Ad serpentinersvingnene kom vi op til byen, men kunne ikke lige finde en parkeringsplads. Til gengæld kom vi ind igennem byen ad små veje. På et tidspunkt kørte vi på en lille smal vej hvor der lige var plads til bilen.

Fodgængerne måtte ind i dørhulningerne og stå så vi kunne komme igennem. For en gangs skyld var jeg glad for at bilen ikke var større end den er.

Vejen gik meget nedad, så vi håbede på at vi ikke ville møde nogle modkørende, da vi så skulle have bakket til toppen. Heldigvis var der ingen modkørende og vi kom ud på mere normal vej til et sted hvor vi havde en storslået udsigt over hele området omkring Follonica.

Det var en flot (og lidt spændende) tur inde i Scarlino, men vi fandt ikke nogen åben restaurant, så vi kørte tilbage mod campingpladsen og fandt på vejen et lille hyggeligt Trattoria hvor vi fik noget god frokost. Medens vi spiste kom der en ordentlig regnbyge, heldigvis sad vi i tørvejr inde under en overdækning.
                                                          
Da vi kom hjem til pladsen smuttede Pia ind i vognen for at holde siesta. Jeg tømte lige kameraet for billeder og så dem sammen med drengene inden jeg selv holdt siesta. Da vi var kommet på højkant igen og ville til poolen kom Winnie og Peter hjem. De havde været ude at køre en tur og var kommet forbi en vingård, hvor de også havde fortalt en hel masse om hvordan man laver vin. De fandt hurtigt badetøjet frem og tog med i poolen. Der var for store bølger til at vi ville tage til stranden.

Vi havde ikke fået købt ind til at lave aftensmad, så vi hentede nogle pizzaer i campingpladsens pizzeria. De smagt en hel del bedre end dem vi fik i mandags da vi kom herned.


Mandag 14/7

Sidste hele dag hernede i Castiglione della Pescaia. Efter morgenmaden kørte vi alle sammen ud for at finde en gård der pressede oliven til olie. Adressen kunne vi ikke finde på nogle af vores GPS’er, så vi kørte efter et ikke specielt detaljeret kort. Efter en del omveje fandt vi endelig gården. De pressede ikke olie i øjeblikket, men bonden viste da gerne sine maskiner frem. De kom fra Alfa-Laval i Avedøre. Da vi så fortalte ham at hans maskiner kom fra Danmark og at vi også var fra Danmark, var han da høflig nok til at sige at ”Macchineri e bueno”. Han havde en bod ude ved landevejen hvor han solgte sin olie sammen med frugt og grønt.

Da vi havde fået købt olie kørte vi til Punta Ala. Peter havde læst der skulle være et udsigtspunkt hvor man kunne se hele bugten, men vi fandt det aldrig.

På vejen tilbage mod landevejen kørte vi ind ad nogle af sidevejene for at finde en restaurant, men kunne ikke finde nogen vi havde lyst til. Til gengæld stoppede vi et sted hvor der var mange meget store grankogler. Vi stoppede derfor i vejkanten og samlede kogler.

På vej tilbage til Follonica kørte vi ind på en landevejsrestaurant. De skrev på menukortet at de grillede på en rigtig trækulsgrill, så vi fandt nogle retter som skulle på grillen. Maden smagte dejligt, men de havde glemt Peters mad. Desuden kom maden ikke samtidig, så hvis man vil have varm mad, må man jo bare spise og lade de andre vente. Desuden kunne tjeneren kun italiensk. Heldigvis var der en i køkkenet som kunne tysk, men det er en af forskellene ved at holde ferie i Norditalien, frem for nede sydpå. I nord er de generelt bedre til at tale enten tysk eller engelsk.

Da vi kom til Follonica kørte vi direkte ind til Pam Superstore, et supermarked som vel kan sammenlignes med en Føtex eller Kvickly. Her fik vi lige gjort de sidste indkøb inden vi i morgen vender næsen mod nord.

Da vi kom tilbage til campingpladsen ryddede vi op og fik pakket det meste så det er hurtigt at pakke færdig i morgen inden vi kører. Det var egentlig meningen at jeg ville have været ud og få den sidste dukkert i Middelhavet, men det nåede jeg ikke…

Camping Stella del Mare er en plads med 140 pladser. Pladsen har nogle år på banen men er da egentlig meget charmerende. Der er fin skygge på pladserne, men toiletbygningerne er ikke helt alle sine stjerner værd i forhold til antallet af stjerner Camping Jolly har.

Bruserrummene er meget små, under en kvm, og det eneste sted at gøre af sit tøj når man er i bad er på en knage hvor man så kan hænge håndklædet hen over og håbe på at det ikke bliver for vådt. I praksis fungerer det dog rimeligt.

I toilet rummene er der også brusere, så dem der ikke mente at de normale bruserrum var store nok kunne benytte de brusere herinde, med det resultat at gulvet ofte var vådt. Hvis de fjernede bruserne fra toiletrummene ville det være meget bedre. Desuden er der heller ikke toiletpapir inden for, det skal hentes inden man går på WC. Jeg har svært ved at se fidusen ved det, for nu sørger man jo for at have rigeligt med WC-papir med ind for ikke at risikere at løbe tør. Et andet irritationsmoment er at udslagskummerne til kemiske toiletter er låst inde. Man kan så hente en nøgle i receptionen, men hvad gør man så når receptionen er lukket?? Forklaringen på dette var at udslagskummerne ikke er tilsluttet kloakken, men går ud i en tank. Hvis kummerne ikke er låst inde skal tanken bare tømmes for tit…

Der er en parkeringsplads inde på pladsens område med skyggenet. Nettene var effektive, bilen var aldrig særlig varm når vi skulle køre i den. Det er ikke noget krav at bilerne skal holde her, men da standpladserne ikke er store bruger de fleste dem alligevel. Så slipper man også for meget bilkørsel på pladsen.

Stranden pladsen ligger ved er fin, dog er det meste af stranden udlejet til folk som lejer strandstole og parasoller ud. Der er nogle enkelte strimler kommunal strand hvor man kan ligge gratis. Her har jeg savnet hvis campingpladsen havde haft sin egen strand.

Stranden er som sådan meget fin. Ved den ene side er der en klippekyst hvor man kan snorkle, resten er sandstrand. Landskabet hernede er rigtig flot, det fås ikke flottere, med de bløde Toscanske bakker, som næsten alle er tæt beplantede. Kombinationen er dejlig strand og det flotte landskab er dejlig, men jeg tror nu nok at vi næste gang vi skal til Italien på ferie bliver oppe nordpå ved Adriaterhavet. Deroppe virker turistindustrien lidt mere velsmurt og gearet til udenlandske gæster.

 Tirsdag 15/7

Op kl 7.00 og pakke det sidste inden afgang. Nu skal vi hjemad. Ved 9-tiden er vi egentlig klar, men jeg kan ikke få spændt stabilisatoren ordentlig fast. Efter noget tid opgiver jeg og kører uden at den er spændt rigtigt. Det bliver en lærerig tur hvor vi tydeligt kan mærke hvor meget stabilisatoren betyder. Efter Pisa prøver jeg igen at få den sat rigtigt i hak, og efter at have skyllet stabilisatoren med danskvand lykkedes det endelig at få strammet stabilisatoren. Nu blev kørslen noget nemmere, og turen gennem Appenninerne går nu noget nemmere.

Ved Modena snakker vi om at holde pause, og det passer de andre fint, for nu har de fået problemer med koblingen. Vi når ind på den første rasteplads lige efter Modena. Koblingen virker ikke så de kan ikke skifte gear. Siden Bologna har de kun kunnet køre i 4. gear, men  da vi nu holder stille går den slet ikke. Winnie ringer endnu en gang til SOS international, så efter ca 2½ time kommer der et fejeblad og henter deres bil og campingvogn. Vi følger efter så godt vi kan, i første omgang til et industriområde i udkanten af byen Carpi, lidt senere bliver de bugseret hen til det lokale KIA-værksted.

Efter noget parlamentæren på italiensk får vi så at vide at de nu vil blive bugseret hen til en lokal autocamper parkeringsplads. Her bliver campingvognen sat af og bilen fortsætter mod værkstedet.

Det er parkeringspladsen til det lokale friluftsbad vi er sat af på. Vi overvejer om vi skal finde en campingplads i nærheden, men der er ingen, så vi slår lejr sammen. Vognene bliver stillet op imod hinanden så vi har en lille gård imellem.

Ovre i det ene hjørne af parkeringspladsen er der en vandhane og en brønd til at tømme toilettanken. I et andet hjørne er der en grillbar/pizzeria som har åbent til kl 3.30 hver nat. Vi henter nogle burgere og sidder og spiser ovre mellem vognene. Parkeringspladsen bliver fyldt op, der er et arrangement på en plads lige op til parkeringspladsen. Det er det Demokratiske Parti som står bag, og det ser hyggeligt ud med spisetelte, tivoliplads og levende musik. Endvidere er der en udstilling af biler, autocampere, gasgrille mv

Fra friluftsbadet er der musik hele aftenen, de bliver ved til kl 03.00, men vi går i seng ved halv et-tiden og falder hurtigt i søvn. Nu håber vi deres bil bliver færdige i morgen…

Onsdag 16/7

Vågner ved halv syv-tiden, efter at have leget ventilator i sengen en halv times tid står jeg op og sætter mig udenfor med en bog og min MP3-afspiller. Efterhånden som de andre vågner kommer de også ud af vognene. Vi har alle sovet fint – forholdende taget i betragtning. Morgentoilette klares i koldt vand henne ved vandhanen. Vi får stablet noget morgenmad på benene og venter på at høre nyt om bilen.

Ved 13-tiden får vi at vide at bilen måske bliver færdig i aften, måske først i morgen. Vi beslutter os derfor til at pakke og begynde at køre nordpå. Hvis de andre får bilen i aften kan de måske nå at indhente os. Det var ikke nogen nem beslutning at forlade dem på parkeringspladsen, men der er langt hjem og drengene skal på ferie i næste uge, så de skal helst lige nå hjem og vende.

Det var en underlig fornemmelse at sige farvel til dem på parkeringspladsen, så der var stille i bilen de første kilometre på vej hjem. Vi sad egentlig lidt med følelsen af at have ladt dem i stikken.

Vi spiste frokost på en rasteplads op mod Brennerpasset. Trafikken gled fint og ved 19-tiden kørte vi ind på Camping Inntal lidt efter Innsbruck.

Campingpladsen ligger fint næsten lige ved siden af motorvejen, og vi får en af transitpladserne ved indkørslen, så vi ikke behøver at koble campingvognen fra bilen.

Da vi har fået rigget til henter vi noget mad i den restaurant der er ved pladsen. Maden var ikke specielt dyr og den smagte pragtfuldt. Den restaurant kan anbefales.

Lige efter aftensmaden får vi en SMS fra Peter og Winnie at de vil blive hentet i morgen kl halv otte. Så vil bilen være færdig. Endelig kan de da se lys for enden af tunnelen. Men det havde været rart om de havde givet den en ekstra skalle så bilen var færdig her til aften. Så kunne de have kørt allerede her til aften.

I morgen skal vi køre langt, vi skal helst nå op mellem Hannover og Hamburg.      

Torsdag 18/7

Op kl 07.00. Efter morgenmaden pakker vi det sidste og kl 08.40 forlader vi Camping Inntal. Det er en plads der ligger fint som transitplads, eller til nogle dages ophold i Østrig. Toiletbygningen er den flotteste vi har været i hele ferien, og pladsen ligger behagelig tæt på Inntalautobahn, uden dog at være generet af støjen.

Trafikken glider fint, på A 99 rundt om München kan de gøre nødsporet til en ekstra kørebane vha nogle elektroniske skilte. Det gør de denne formiddag. I modsat retning er der sket en ulykke med 3 lastbiler. I radioen siger de at en beholder med noget væske er sprunget læk, så A 99 er spærret i sydgående retning. Det giver en flere km lang kø…

Nord for München tanker vi bilen. Det var egentlig meningen at tanke i Østrig, hvor benzinen er billigere end i Tyskland, men ude på motorvejen var der ikke nogle tankstationer inden grænsen. Snakker med Winnie inden vi kører videre, de har fået deres bil og er endelig på vej mod Verona.

Ved Nürnberg fortsætter vi ad A9 mod Berlin. Vi skal nå på den anden side af Hannover, og så er turen over Leipzig – Magdeburg – Hannover fin at køre. Der er ikke så meget trafik som ”den klassiske” rute over Würzburg – Kassel. Eneste ulempe er at der ikke er særlig mange campingpladser langs med motorvejen igennem det gamle DDR, men det betyder ikke noget når vi skal nå på den anden side af Hannover. Desuden giver det mulighed for at spise frokost på Autohof Berg ved afkørsel 32 på A9. Her har vi flere gange været inde og spise, så her ved vi at maden er rigtig god, til at betale og bliver serveret i rigelige portioner. Faktisk var det kun Marcus som ikke levnede…    

      

Jeg syntes egentlig min campingvogn er pænt stor, men når den kommer til at holde mellem 2 lastbiler som her på Autohof Berg ser den ikke særlig stor ud...     

Godt mætte fortsatte vi nordpå. Syd for Leipzig overtog Pia rattet, så jeg satte mig om bagi til Tobias. Marcus syntes det var en rigtig god ide, da han så kunne sidde på forsædet. Der er ikke den store trafik i dag, så vi har glæde af at vi fik tempo 100-godkendt campingvognen inden vi tog af sted. Efter Magdeburg kører jeg igen, nu kan vi se en ende på dagens lange etape. Ved 20-tiden er vi ved Hannover, men det er gråt og trist vejr og det småregner. Hvis vi kører ind på en campingplads for natten er det kun vejr til at sidde inde i campingvognen og kukkelure. Vi bliver derfor enige om at fortsætte hjem. Færgerne sejler fra Puttgarden hver ½ time hele natten så vi kører ind på rastepladsen ved Allertal og spiser noget aftensmad fra Burger King. Vi elsker alle italiensk mad, men efter 2½ uge med masser af pizza og pasta er det helt godt med en Whopper…

Inden vi kører videre får vi en SMS fra Winnie, de kører ind på en Autohof for natten ved Kassel. Så kan de nå hjem i morgen. Vi fortsætter nordpå, ved Hamburg er der en del vejarbejde, men trafikken er stadig ikke tæt så vi kommer fint igennem. Nord for Hamburg kører Pia igen, så kan jeg sætte mig om bagi og få en lur inden det sidste stræk hjem. Ved sidste tank på A1 nord for Lübeck overtager jeg rattet igen. Der er nærmest ikke nogen trafik, vi kan godt mærke vi er kommet ud i udkanten af Tyskland.

Klokken halv et kører vi ind på færgehavnen i Puttgarden og kommer med næste færge 00.45. Vi går op i cafeteriet og får en kop kaffe, drengene deler en bakke pommes-frites.

Kl 1.30 er færgen i havn og vi mangler lige det sidste stykke ad Sydmotorvejen op til Køge. Den sidste del af turen går også fint, og kl 03.00 holder vi hjemme i Køge. Det er 1893,5 km siden vi kørte ud af Camping Stella del Mare i Toscana, inkl den ekstra kørsel i Carpi. I alt har vi kørt 4097 km siden vi kørte hjemmefra den 28/6.

Undermenu