Grundal.dk
Forside > Camping > Sommerferie 2005

Sommerferie 2005

Lørdag den 2. juli 2005, endelig er dagen kommet hvor vi skal på sommerferie. Målet er Balatonsøen hvor vi har bestilt 2 pladser fra på tirsdag på Camping Napfény i den lille by Révfülöp. Vi var af sted med vores venner Tina og Finn, med børnene Line, Mads, Mirah og Sine, som bor i Hillerød. Vi mødes kl 11.00 på Transportcentret i Køge, lige ved motorvejen.

Det er en af årets store rejsedage, så for nu ikke at holde i kø på de tyske motorveje, er dagens mål Naturcamping Malchow am Plauer See, en times kørsel syd for Rostock.
Første stop undervejs bliver på Farø, hvor vi får frokost på rastepladsen, inden vi kører til Gedser.

Vi har pladser på færgen til Rostock kl 15.00. Det er sommer i Danmark, så det bliver en skøn sejltur, hvor man bare kan sidde på dækket og glæde sig over (endelig) at have ferie. Campingpladsen nås uden problemer, der er fin plads, så vi behøver ikke en gang at spænde campingvognene fra bilerne.

Naturcamping Malchow am Plauer See (MK 591 i ADAC Camping Führer) er et glimrende første stop på ferien. Den ligger tæt på A 19, og er fint skiltet. Dog kunne tilkørselsvejen godt trænge til ny asfalt – den var temmelig hullet. Faciliteterne er fine, og så ligger den smukt lige ved Plauer See.

Næste dag er ”Store køredag”, dagen hvor vi skal nå langt ned i Sydtyskland. Vi kører fra campingpladsen kl ca 9.00, og så er det ud på A 19, og sydpå. Efter de obligatoriske pauser undervejs for at tanke, tisse og strække ben, når vi ned til Campingpark Murner See, nord for Regensburg (NB 885 i ADAC Camping Führer). Ved sidste stop inden vi forlader motorvejen skulle vi så have noget glæde af Finn’s PDA, da den så kunne vise vej til Campingpladsen. Desværre kendte den ikke adressen, så vi må klare os med almindelige kort, men det gik nu også. ..

Campingpladsen ligger flot på en landtange ud i Murner See, så der er vand på 2 sider. Toilet bygningen er i absolut topklasse. Alt er rent og pænt, og så er det de færreste toiletbygninger som har 2-3 meter høje palmer og stuebirke indendørs. Ud på aftenen, da børnene var kommet i seng måtte Finn og jeg lige ud at bade i søen – det var skønt! Her kan vi godt finde på at komme igen, også for mere end en enkelt overnatning.

Trediedagen var det planen at komme til Wien, vi forlod campingpladsen ved ni-tiden, men ved Regensburg var der sket en ulykke på motorvejen, så der var en lang kø. Vi drejede derfor fra motorvejen for at tage ringvejen nord om Regensburg. Det var stadig myldretid, så det gik ikke specielt hurtigt, men dog hurtigere end køen på mtorvejen. Desværre blev Sine køresyg af bykørslen, så vi måtte lige ind på Autohof’en ved motorvejen for at vaske bil. Så fik jeg lige tanket bil imens. Jeg kører i en Mazda Premacy 2,0 benzin, så den er noget mere tørstig end Finns Ford Galaxy 2,0 TDI, for vores campingvogne er lige store.
Vi nåede ud på A3 mod Passau, og så gik det ellers derudaf, men Sine var stadig køresyg, så vi måtte ind på Autohof’en ved Hengersberg for at vaske bil igen. Imens købte jeg vignetter til de Østrigske motorveje.

Vi nåede Wien i eftermiddagsmyldretiden, heldigvis kendte Finns PDA adressen til Camping Wien Süd, så ”Fru Hansen” viste vej igennem motorvejsudfletningerne. Dér var den alle pengene værd, men da vi så var nået af motorvejen ville ”Fru Hansen” have os til at køre ligeud ved et kryds. Desværre var den vej lukket, så vi kørte ind i højresvingsbanen. Da vi nåede krydset kunne vi se på skiltene at campingpladsen lå til venstre, men det er ikke så nemt at skifte vognbane i et stort kryds i myldretiden med to campingvogne, så vi drejede til højre og holdt udkig efter et sted at vende. Lejligheden kom ved et kryds hvor der er et sporvognsstoppested i midten. Mens vi ventede på grønt lys konstaterede jeg at campingvognens bagende var ud over sporvognsskinnerne, så ”Det er med at håbe der ikke kommer en sporvogn”. ”Pjat” sagde Pia ”der kører ikke sporvogne mere”. Men i Wien kører der mange sporvogne, så inden vi fik grønt lys holdt der både en sporvogn bagved os, og en på den anden side af krydset. Endelig fik vi grønt lys, og så fik vi foretaget vores U-vending, og nåede da også Campingpladsen.

Camping Wien Süd (WI 128 i ADAC Camping Führer) er en typisk storbyplads. Faciliteterne var OK til formålet, for når man camperer i en storby er det jo ikke for at sidde på campingpladsen. Den er fin som Pit-stop, for den ligger tæt på motorvejen, og så er der et stort Merkur-supermarked lige ved siden af pladsen. Så fik vi lige fyldt køleskabene op igen.

Tirsdagen oprandt med gråvejr. Vi havde kørt i strålende solskin hele vejen fra Danmark, så nu var det lidt surt at få gråvejr når vi nu endelig skulle det sidste stykke til Ungarn. Grænseformaliteterne var hurtigt overstået, det var ligesom ved den dansk/tyske grænse før Schengen-samarbejdet. Endelig Ungarn, nu manglede kun lige de sidste ca 150 km til Révfülöp. Desværre er vejene i Ungarn endnu ikke nået op på vestlig standard, så det sidste stykke tog ca 3 timer. Man må køre 70 km/t med en campingvogn i Ungarn, og vejene er heller ikke til at køre hurtigere. Desuden er der mange småbyer, hvor man kun må køre 50 km/t. Men endelig nåede vi Camping Napfëny kl ca 13.15 – et kvarter efter at pladsen blev lukket for Siestaen…

Camping Napfény ligger lige ned til Balatonsøen. Der er 450 pladser og 3 toiletbygninger. Selvom det var højsæson oplevede vi ikke nogle køproblemer med at komme i bad. Toiletbygningerne gøres rent fra tidlig morgen til sen aften, så de var hele tiden rene. Der er flere spisesteder, som er samlet i en butiksgade, hvor der desuden er en grønthandler, en souvenirshop, et minimarked mv. Desuden er der en strandbar, som også serverer burgere og anden fast-food.

Vi kom ind og fik vores pladser og fik slået op. Vi havde bestilt de store pladser på min 110 kvm, så der var fin plads selvom vi begge kom med en Adria 542’er.

Der var mange andre danskere på pladsen, over halvdelen af bilerne havde danske nummerplader. Mange af dem mødtes år efter år nede på Napfény.

Vi lå i den bagerste halvdel af pladsen ned mod jernbanen som kører hele vejen rundt om Balatonsøen. Der var en jernbaneoverskæring lige overfor, men de ungarske overskæringer har heldigvis ikke klokker, så børnene lærte hurtigt at når den blinkede rødt kom der snart et tog, og sådan et skal man kigge efter…

Révfülöp er en lille by, men der var dog et par supermarkeder, det ene lå ca 5 minutters gang fra campingpladsen. Her er der en god og billig slagterafdeling. Nede ved havnen sejler der rutebåde over Balatonsøen. Det er også hernede ”turistområdet” ligger. Det er koncentreret ved et vejkryds, så det er ikke særlig stort. Der er nogle barer og spisesteder, samt nogle forretninger der sælger tøj, samt div souvenirs. Der er et turistbureau inde i byen. Der var de utrolig flinke til at fortælle hvad der var at besøge af seværdigheder, bla ”Millennium Tower” som er et udkigstårn oppe på et af de højeste bjerge i området. Her er der en helt forrygende udsigt ud over Révfülöp og Balatonsøen. Der er en station, med direkte forbindelse til Budapest, men det kræver tålmodighed. Det tager ca 3½ time at køre med Intercity tog til Budapest, så vi kom ikke til derind. Det ville være for lang en tur med børnene, vi skulle jo helst hjem igen samme dag.

En af de ting som skal opleves er den varme kilde i Héviz. Den er i bunden af en 39 m dyb sø, hvor man så har lavet en badeanstalt, som stadig ser ud som da den blev bygget, formentligt i starten af 1900-tallet.

Søen er nærmest bundløs, så lej en badering i badeanstalten. Selvom jeg er en habil svømmer bliver man hurtigt træt af at træde vande selvom der var nogle stolper ude i vandet man kunne holde fast i.

Vi havde kun baderinge med til børnene, men næste gang skal alle have baderinge. Vandet er meget svovlholdigt, så vi havde alle blød babyhud da vi steg op efter en times tid.


Héviz er en rigtig turistby med masser af restauranter, så jeg havde sat næsen op efter at finde en lille hyggelig restaurant til frokosten. Desværre havde Pia lovet børnene at vi skulle ind på den McDonald’s vi kørte forbi på vejen til Héviz – surt show.

En anden dag kørte vi til marked i Badacsony, det er ikke specielt stort, men vi fik da købt noget tøj til børnene. Desuden købte jeg nogle shorts - pris 60 kr. Derfra kørte vi ad de små veje i bjergene til Tihanyhalvøen der stikker ud i Balatonsøen som en tommeltot. Fra spidsen sejler der bilfærger i pendulfart til den anden side af søen. Det koster 60 kr at komme over med en bil. Tihany by ligger på en bjergtop, og er rigtig hyggelig med små forretninger i de skrå gader. Henne ved kirken er der en udsigtsplatform med en flot udsigt over den østlige ende af søen.

En dag det var regnvejr kørte vi til Veszprém og gik i Tesco. Det er et ”hypermarkede”, meget større end nogle af de lavprisvarehuse vi har i Danmark. Det er døgnåbent alle ugens dage, så det er ikke noget problem at huske åbningstiderne.

Prisniveauet i Ungarn ikke specielt højt. 5 rundstykker kunne købes for 100 Forint (ca 3 kr). Et stort brød på 1 kg kostede 200 Forint (6 kr).  ½ liter lokalt dåseøl kostede ca 5 kr. Rødvin købte vi hos en lokal vinbonde. Han havde mange diplomer nede i sin vinkælder og det kunne smages på vinen. Den blev hældt på 2-liters plasticflasker og smagte forrygende. Pris 12 kr pr liter.

En morgen vågnede vi og troede at vi var i kulissen til en flyverfilm om 2. verdenskrig. En flyvemaskine kom flyvende hen over pladsen i noget der lød som trætophøjde. Da det havde gentaget 3 gange måtte jeg ud og se hvad der skete, men det var for sent, flyveren var fløjet væk igen. Jeg fik at vide af andre campister at den sprøjtede mod myg. Det virkede fint, vi var ikke generet af myg dernede.

Vi oplevede et regulært skybrud dernede en morgen. I løbet af et par timer faldt der ca 25 cm (!) regn. Vi slap for oversvømmelse i forteltet, men nede ved søen var der en del som havde 10 cm vand i forteltene.

Efter 14 dage nede i Ungarn var det tid at vende næsen hjemad. På hjemturen ville vi sejle ad Puttgarden – Rødby, da der er en færge hver halve time. Så behøvede vi ikke at køre efter nogen bestemt afgang. Desuden blev vi anbefalet at køre over Graz i stedet for over Wien. Det var et godt tip, det var en fin vej og den var meget flottere end udturen over Wien. Første overnatning på hjemturen blev på Campingplatz Straubing (NB 994 i ADAC Camping Führer), som ligger på en ø i Donau i udkanten af Straubing. Det er en fin overnatningsplads, den ligger forholdsvis tæt på A 3, servicebygningen er ret ny, og faciliteterne er fine. Der er en sluse i Donau lige i nærheden, den måtte Finn og jeg lige ned og undersøge da børnene sov. Der er en vejbro hen over slusen, så vi kunne rigtigt overskue hvad der foregik. Imponerende bygningsværk.

Næste dag kom vi af sted ved ni-tiden. Planen var at komme op til en af de pladser der er mellem Hannover og Hamburg. Vi kørte over Regensburg – Hof – Leipzig – Magdeburg – Hannover. Desværre var det regnvejr det meste af dagen, og det blæste så vi kunne ikke køre så hurtigt som vi regnede med. Finn havde ikke stabilisator på sin campingvogn, og det kunne mærkes så vi måtte sætte farten ned. Her var det så ulempen ved at køre i gennem det gamle Østtyskland trådte frem. Der var ikke nogle campingpladser langs med de motorveje vi kørte på, så selvom det blev senere end beregnet måtte vi fortsætte til Hannover inden der var campingpladser i nærheden af motorvejen. Næste gang tror jeg nu nok at jeg kører hjem over Würzburg. Ved 20-tiden kørte vi derfor ind til en Mc Donald’s for at få noget aftensmad. Vi fandt ud af at der var en campingplads ved næste afkørsel, så da vi var færdige med at spise kørte vi det sidste stykke for den dag.
Reisecamp Nord-Syd (NS 575 i ADAC Camping Führer) kommer man til ved at dreje fra A 7 ved rastepladsen Allertal, og så ligger den nogle hundrede meter væk. Vi ankom ved 21-tiden og receptionen var lukket, men der hang et skilt at man kunne henvende sig nede hos en fastligger. Der chekkede vi så ind for natten og bestilte morgenbrød. Det er en OK plads for en hurtig overnatning, men ikke et sted jeg ville være længere tid. Toiletbygningen er ok. Det regnede stadig – øv øv.

Næste morgen lå det bestilte morgenbrød på trappen da vi vågnede – fin service. Det regnede stadig, men vi fik da pakket sammen og gjort klar til det sidste stykke hjem. Efter noget køkørsel ved Hamburg pga vejarbejde nåede vi Heiligenhafen, hvor vi lige var inde i grænseforretningene. Sidst på eftermiddagen var vi endelig i Køge, og minsandten om ikke det holdt op med at regne lige som vi kom hjem.

Undermenu